Lang(e)fredag

Ja, okay. Jeg har måske kedet mig lidt i dag. Og det har resulteret i en hel del aktivitet på køkkenfronten. Først blev det til salte mandler og dadelkugler for at have et lidt sundere supplement til påskeslikket. Derefter gik jeg amok i mini-marcipanpåskeæg med forskelligt fyld.

Salte mandler:

2 dl vand

3,5 spsk salt

200 g mandler

Vandet varmes op til kogepunktet, og saltet opløses heri. Mandlerne trækker i saltlagen i ca. 20 min, hvorefter de bages ved 150*C i ca. 20 min. Det er en god idé at vende dem undervejs, så de bliver HELT tørre.

Dadelkugler:

200 g dadler

Havregryn efter ønske (jeg kan fx. godt lide, at der er rigtig mange havregryn i)

En god slat kakao. Ca. 5 spsk.

Evt. lidt væske i form af vand el. appelsinjuice

Kokos til at rulle i.

Dadler, havregryn og kakao blendes. Alt efter hvor mange havregryn man har i, kan det være nødvendigt at tilsætte lidt væske for at få det til at hænge sammen. Konsistensen skal være som havregrynskugle-masse. Rulles i kugler og trilles i kokos.

Marcipanæg med nougat:

Skær noget nougat i små firkanter. Pak noget marcipan omkring og overtræk dem med chokolade.

Marcipanæg med appelsin:

Ælt appelsinsaft (appelsinjuice kan også gå) ind i marcipanen. Bliver den for klistret, kan man ælte lidt kartoffelmel i. Form til æg og overtræk med mørk chokolade. Pynt med usprøjtet citron-/appelsinskal.

Marcipanæg med brændte mandler:

Lav først de brændte mandler. Sukkerlagen laves af 2 dele sukker og 1 del vand. Koges op sammen med mandlerne, til det klistrer rigtig godt og er helt karamelliseret. Mandlerne køler af og hakkes fint. Æltes i marcipanen, som formes til æg og overtrækkes med mørk chokolade. Pynt med lidt ekstra hakkede, brændte mandler.

Pyh, det blev et langt indlæg. Nu gælder det aftensmaden.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s